oktober 2011

NR. 4 · torsdag 13. oktober kl 20.00Svalegangen

Hvid+stolthed

Hvem bærer skylden?
Vi følger tre mennesker i deres forberedelser til den fodboldkamp, der kan afgøre mesterskabet og sende guldet til Aarhus: En ældre mand, fodbold- og AGF-fan, der omsider har fået lov til at få sit barnebarn med. En ung kvinde, der absolut ikke interesserer sig for fodbold og mesterskaber, og som blot venter på at årets kamp på stadion er forbi, så årets kamp uden for stadion kan begynde. Og en ung mand, der har lagt sin sjæl og identitet i spillernes og klubbens hænder, og som efter mange drøje år nu endelig øjner muligheden for at kunne holde hovedet højt igen.

Et par timer efter kampen sidder de alle til forhør. I forlængelse af kampen er der opstået voldsomme optøjer, hvor noget katastrofalt har fundet sted. De tre personer har hver deres forklaring på, hvad der er sket og alle anklager hinanden. Men hvem bærer skylden? Og kan man overhovedet tale om skyld, hvis tragedien var uund-gåelig?

Begejstring i alvoren
Med forestillingen HVID STOLTHED ønsker Svalegangen at skabe en hyldest til det at kunne, råbe, skrige og give udtryk for frustration og glæde i fællesskab. Beruselsen i kammeratskabet, sammenholdet og adrenalinsuset ved bogstavelig talt at tæve modstanderne. Kampen er omdrejningspunktet, men indgangsvinklerne dybt forskellige.

Dramatikeren Andreas Garfield har senest haft stor succes med manuskriptet til den anmelderroste publikums-succes "Hjem kære hjem".

Instruktion
Per Smedegaard
Medvirkende
Victor Marcussen, Anders Brink Madsen og Solvej K. Christiansen
Varighed
75 min. uden pause

Læs mere på http://www.svalegangen.dk