NR. 7 · lørdag 30. oktober kl 16.00Schaufuss Balletten

Peter Schaufuss Balletten er stolte over at kunne præsentere den verdensberømte koreograf  Sir Frederick Ashtons udgave af William Shakespeares mesterværk - Romeo & Julie - til musik af den russiske komponist Sergej Prokofjev.  Peter Schaufuss Balletten har helt exceptionelt forhandlet sig til rettighederne til opsætningen af denne udgave af den klassiske litteraturs helt store kærlighedshistorie. Sir Frederick Ashtons udgave af Romeo & Julie har spillet på de største scener i verden inklusiv Metropolitan Operaen i New York og London Coliseum, endvidere har produktionen været nomineret til den store Britiske teater pris - The Laurence Olivier Award.

Historien fortæller om to rivaliserende familier, Montague og Capulet. Den unge Romeo, som stammer fra den ene af de stridende familier, bliver ved en fest øjeblikkeligt forelsket i Julie, tilhørende den anden familie, og af frygt for familiernes vrede må de skjule deres intense kærlighed. For at narre sin familie, så hun kan flygte fra deres fordømmelse med sin Romeo, drikker Julie ved historiens ende et planteekstrakt, der får hende til at syne død. Uheldigvis får Romeo øje på den livløse Julie og begår i sin fortvivlelse selvmord. Da Julie vågner af sin søvn, opdager hun, at Romeo ligger på gulvet ved siden af, og hun ender også med at tage sit eget liv. Historien er højst sandsynligt den mest kendte og mest romantiske historie på denne jord.

Instruktion
Peter Schaufuss
Medvirkende
Peter Scaufuss Balletten
Musik
Prokofjev

Læs mere på http://www.schaufuss.com