En engel i min lomme
NR. 2b · torsdag 23. september kl 10.00Månegøgl

Hanne Troldes Månegøgl er nærmest fast gæst hos os I Næstved Teater, med sine altid smukke og poetiske forestillinger.

Denne gang inspireret af bl.a. Det gamle Testamente, myter fra Romerriget og H. C. Andersen. Teatret beskriver selv forestillingen således:

Nede i min lomme bor en lille engel. Ind i mellem kravler hun ud af lommen og flyver op i himlen For, når historier bliver fortalt, forsvinder de op i himlen. Her svæver de rundt mellem alle de andre historier, der gennem tiden er blevet fortalt. Englen henter historierne ned, så de kan blive fortalt igen og igen. En historie om dengang jeg var lille og kravlede op af himmelstigen i det store æbletræ, og bedstemor fortalte historier. Om dengang det hele begyndte, om den grådige mand, om fuglen i træet, om linedanserinden og klovnen Charlie og om at være i den 7. himmel. En poetisk teaterforestilling.

Aldersgruppe
2-5 år + voksne
Varighed
Ca. 35 min.

Læs mere på http://www.hannetrolle.dk